Traditionel tamago

Printer venlig version
Traditionel tamago

Beskrivelse

Tamago er en sød japansk omelet, der ofte anvendes som fyld i makiruller eller som topping på en nigiri. Vi har tidligere bragt en forenklet version af tamago, som ikke kræver at man er den lykkelige indehaver af en lille, firkantet pande. Det er vi nemlig ikke ret mange der er!

Nedenstående Tamago opskrift er på den traditionelle japanske udgave, der forudsætter at du anskaffer dig den omtalte pande.

Ingredienser

4 Æg
1spskSukker
1tskSojasauce
Til
Tamago
Tilberedningstid10 minutter
OpskriftskategorierTilbehør

Fremgangsmåde

1. Slå æggene ud i en lille skål. Tilsæt salt og soja og rør grundigt.

2. Opvarm en tamago pande og fordel lidt olie i bunden af panden.

3. Fordel et tyndt lag i æggeblandingen i bunden af panden som når du laver en pandekage. Blandingen skal dække hele bunden.

4. Rul den tynde tamago, bank den flad med en spatel og flyt den til bagsiden af panden.

5. Tilsæt lidt mere olie og fordel endnu et tyndt lag af æggeblandingen på panden. Sørg for at den friske blanding "sætter sig sammen" med rullen. Rul derefter den gamle rulle til forsiden af panden, så det danner én stor rulle. Bank igen, så rullen flader ud og eventuelle luftbobler forsvinder.

6. Fortsæt denne "hælde-stege-rulle-banke" proces til der ikke er mere æggeblanding.

7. Fjern rullen fra panden og form den med en rullemåtte til den ønskede facon. Vent med at skære den ud til den er afkølet.

8. Tamago kan serveres alene, med tilbehør efter eget valg eller som tamago nigiri.