Mitsu Mizu Sushi er et af de nyeste skud på den århusianske sushistamme. Man finder de små, intime kælderlokaler i Guldsmedegade lige ved siden af Kokkens Fisk, hvilket i hvert fald på papiret burde give gode odds for at fiskene er helt friske! At dette er tilfældet har absolut også været min opfattelse, de gange jeg har spist der.