Sushi ordbog

Printer venlig version
Sushi ordbog

Når man laver sushi vil man ofte støde på en masse nye japanske ord, begreber og udtryk, man ikke tidligere har hørt om. Derfor har vi her på Sushiopskrifter.dk valgt at samle de mest almindelige af disse ord i en sushi ordbog, der - efterhånden som vi selv eller brugerne støder på nye ord - løbende vil blive udvidet. Du finder sushiordbogen nedenfor.

Dashi

En grundlæggende ingrediens i japansk madlavning. Dashi er lavet bed at koge tørret tang og tørret fisk. Dashi kan købes færdiglavet hos de fleste asiatiske købmænd. Produktet varierer i styrke, så stol ikke ukritisk på de doseringer du ser i de forskellige opskrifter, der anvender Dashi!

Edamame bønner

Baby sojabønner tilberedt i bælg. Bælgene koges i saltet vand og serveres hele.

Furikake

En japansk krydderiblanding der typisk består af tang, salt og sesamfrø.

Gari

Syltet ingefær. Spises mellem sushistykkerne for at rense munden.

Hangiri

Et stort trækar, der bruges til at afkøle den kogte sushiris.

Ikura

Lakserogn. Disse rogn er letgenkendelige med deres relativt store størrelse samt deres karakteristiske rød/orange farve.

Izakaya

Japansk sake bar. Kendetegnet ved hjemlig og uformel stemning.

Maki

Sushiruller. Fremstilles ofte vha. af et lag noritang, der omkranser et lag sushi ris og forskelligt fyld. Maki kan også laves som en inside-out, hvor risen er yderst.

Mirin

Sød japansk risvin. Minder om sake, men har et lavere indhold af alkohol (14 % i modsætning til sake som typisk har 20 %).

Miso

Et traditionelt japansk krydderi fremstillet af gærede ris, byg og/eller sojabønner samt salt og svampen kojikin. Den mest almindelige miso er lavet med soja. Resultatet er en tyk pasta, der anvendes til saucer, marianader eller supper. Blandet med Dashi udgør Miso grundingrediensen i den berømte Miso suppe.

Mizuna

Japansk bladgrøntsag. Mizuna minder en del om rucola, men er knap så mørk i farven og mildere i smagen.

Namasu

Tynde skiver rå fisk dyppet i en eddikeholdig sovs.

Nigiri

Nigiri betyder “finger” og er navnet på en bestemt type sushi, der som navnet antyder formmæssigt godt kan minde om en finger. En Nigiri består af en aflang risbolle med et strejf af wasabi og et stykke fint skåret fisk, en omelet eller en reje på toppen [illustration]

Noritang

Tørret havtang i pladeform. Nori bruges sammen med ris som grundingrediens til næsten alle maki sushi.

Nyotaimori

Princippet om at servere sushi direkte på kroppen af en nøgen kvinde.

Sake

En japansk risvin, som er velegnet til at drikke sammen med sushi. Sake bør enten drikkes varm (dvs. omkring 40 grader) eller iskold. Læs blogindlæg om sake

Sashimi

Rå fisk.

Shichimi togarashi

Japansk krydderiblanding bestående af 7 forskellige ingredienser med rød chilipeber som hovedingrediensen.

Sushisu

Eddikemarineret ris.

Tamago

Sød, japansk omelet.

Temaki sushi

Japansk for håndrullet sushi.

Tofu

En blød hvid spise lavet vha. koagulering sojamælk, hvorefter den heraf fremkomne ostemasse trykkes til blokke.

Wasabi

Japansk peberrod. Den er grøn og stærk, men i modsætning til chili forsvinder brændefornemmelsen hurtigt.