Sushi med andebryst og råsyltet rødkål

Printer venlig version
Sushi med andebryst og råsyltet rødkål

Beskrivelse

I anledning af at julen endnu engang står for døren, mener jeg det er på sin plads med et par opskrifter på sushi, der er inspireret af de råvarer, der ofte finder vej til de danske køkkener i den forbindelse. Sagen er nemlig den, at navnlig andebryst passer særdeles godt ind i det japanske køkken!

Denne opskrift på sushi med stegt andebryst og råsyltet rødkål tager udgangspunkt i at du laver en makirulle, men den kan også sagtens laves som håndrullet sushi, hvor du passende kan følge fremgangsmåden som beskrevet i denne opskrift: Håndruller med roastbeef & wasabimayo. I så fald skal andebrystet skæres i papirstynde skiver.

Ingredienser

2dlSushi ris
100gRødkål (fintsnittet)
1⁄2dlAppelsinsaft
2spskEddike (fx æble- eller kirsebæreddike)
1spskSesamfrø
1⁄2spskSukker
1⁄2tskSalt
1drysFriskkværnet peber
Til
Ruller
Tilberedningstid45 minutter
OpskriftskategorierMakiruller

Fremgangsmåde

1. Skær rødkål i helt tynde skrimler. Lav en marinade af appelsinsaft, eddike, sukker, sesamfrø, salt og peber og hæld den over rødkålen. Den råsyltede rødkål smager bedst hvis du laver den et par dage i forvejen!

2. Forbered sushi risen. Se fremgangsmåde her: Sushi ris.

3. Krydr andebrystet med salt og peber og steg det på en pande ca. 10 minutter på hver side til det er let rosa i midten.

4. Skær andebrystet på langs i stængler på ca. 1x1 cm.

5. Lig en plade tang på en rullemåtte og fordel den færdige sushiris på tangen.

6. Fordel en bræmme and og råsyltet rødkål på den ende af risen, der er vender ud mod kroppen. Lav en makirulle ved at rulle langsomt i en fast bevægelse væk fra kroppen, så ris og tang omslutter fyldet.

7. Skær rullen i 8 lige store stykker med en skarp kniv, som du har fugtet i en blanding af eddike og vand. Gentag med resten af ingredienserne og server med soya, wasabi og syltet ingefær.

Noter

Prøv at udskifte andebrystet med flæskesteg skåret i strimler. Det smager også rigtig godt!