Hvordan bruger man spisepinde?

Printer venlig version
Spisepinde

Japanere bruger spisepinde og vesterlændinge bruger kniv og gaffel til deres hovedretter. Sådan er det! Dette betyder nødvendigvis, at et stort stykke kød som en bøf, hele fisk eller fjerkræ ikke egner sig til det japanske spisebord, da brugen af spisepinde til den slags mad ikke er hensigtsmæssig.

De fleste japanske retter er derfor designet i mundrette bider, lige til at fange med spisepindene og klar til at blive puttet i munden. Sushi er et godt eksempel herpå.

God spisepinde-etikette

Før vi ser nærmere på hvordan spisepindene anvendes i praksis, kan vi med fordel kigge på de uskrevne regler der er forbundet med brugen af disse indenfor japansk spisekultur.

1) Man bør aldrig give afkald på spisepindene i forbindelse med et måltid. Det anses for dårlig opførsel.

2) Stik aldrig til maden med spidsen af spisepindene. Det anses som dårlig opførsel. Visse ting kan ganske vist være svære at samle op med spisepinde, men spisepinde er designet til at opfange mad, ikke til at stikke i den.

3) Hvis du har brug for at lægge dine spisepinde fra dig, så lig dem på spisepinde holderen (se illustration) eller ved siden af din skål eller tallerken. Stik dem aldrig i en skål med ris, da det ifølge japanerne ligner forfædrenes ofringer og derfor er ildeset.

4) Hvis borddækningen omfatter serveringsskeer eller -spisepinde, så brug dem i stedet for dine egne pinde, når du tager mad.

5) Sut ikke på spidsen af spisepindene.

Der er med andre ord ikke andre udveje end hurtigst muligt at få lært teknikken!

Hvordan man bruger spisepinde

Spisepinde guide

Der er to ting, der er vigtige at huske for effektivt at anvende dine spisepinde. Den ene er, at de to nederste ender ikke må rage ind over hinanden. Den anden betingelse er, at de to spisepinde skal være i samme plan.

1. Placer den første (laveste) spisepind i et leje i bunden af tommel- og pegefinger og hvil den nederste ende under ringfingeren som vist på billedet ovenfor. Denne spisepind skal forblive uændret i den position.

2. Hold den anden (øverste) spisepind mellem spidsen af pege-og langfingeren, og fastlås den øverste halvdel mod bunden af pegefinger. Brug spidsen af tommelfingeren til at holde den på plads.

3. Til opsamling af mad, skal du flytte den øverste spisepind med pege-og langfingeren som vist på billedet.

Med lidt øvelse vil du kunne bruge spisepinde med lethed!