Makiruller
Fremstillet korrekt er Makiruller en fryd for både øjet og ganen. Og faktisk er det ikke svært at fremstille sin egen maki sushi. Udstyrsmæssigt kræves der blot en rullemåtte, som kan købes billigt i mange supermarkeder.
Udgangspunktet for makiruller er plader af noritang beklædt med eddikemarineret ris og forskelligt fyld, men indenfor disse temmelig vide rammer er det bare med at lade kreativiteten råde! Makiruller fremstilles nemlig i mange forskellige varianter, former og tykkelser og man bestemmer selv sammensætningen af fyldet - så længe smagen af råvarerne passer til risen og tangen er alt tilladt!





