California inside-out maki

Printer venlig version
California inside-out

Beskrivelse

Denne efterhånden klassiske sushirulle blev opfundet i begyndelsen af 1970'erne af den japanske sushikok Ichiro Mashita, der ligesom mange andre havde søgt lykken i Los Angeles i USA. Han opdagede hurtigt, at det var svært at skaffe frisk tun i Californien, hvorfor han udskiftede tunen med avocado, der har lidt den samme konsistens. Derudover valgte han at lave rullen "inside-out", fordi amerikanerne ikke brød sig om synet af den grønne nori-tang.

Hans opfindelse blev hurtigt populær blandt amerikanerne og i dag er den også en fast bestandel i de fleste danske sushimenuer. Næste skridt er at lave den selv!

Ingredienser

3dlSushi ris
3stkNoritang
1⁄2 Moden avocado
6 Crab sticks
1⁄4 Agurk
3spskLyse sesamfrø
Til
Personer
Tilberedningstid1 time
OpskriftskategorierMakiruller

Fremgangsmåde

1. Forbered sushi risen. Del risen op i 6 portioner. Læg 1/2 plade noritang med den blanke side nedad på rullemåtten med den lange ende ud mod bordkanten. Fugt hænderne og fordel 1 portion ris i et jævnt lag ud over hele tangpladen. Læg husholdningsfilm over risen og vend derefter, så risen vender ned mod måtten og med tangen opad.

2. Skræl og skær advocadoen i tynde skiver og fordel en passende mængde i en smal bræmme på den del af rullen, der er tættest bordkanten. Fordel derefter 2 flækkede crap sticks og en tynd bræmme skrællet agurk.

3. Løft lidt op i den nærmeste ende af rullemåtten. Rul langsomt i en bevægelse væk fra kroppen, så tangen omslutter fyldet. Rul videre med et jævnt, fast pres og slip måtten og filmen efterhånden som rullen formes.

4. Hæld sesamfrøene ud på en stor tallerken og rul sushien i dem, så risene dækkes af et tyndt, jævnt lag.

5. Læg rullen over på et skærebræt med sammenføjningen nedad. Skær den i 4 lige store stykker med en våd, meget skarp kniv. Gentag med resten af ingredienserne. Server med soja, syltet ingefær og wasabi.